Alle indlæg af Michael wold

Hej 😎

Så er uge 38 i gang, og kære børn, vi glæder os til at tilbringe den i jeres dejlige selskab.

Husk at vi i dag (mandag) sejler på Paddleboard på søen, så husk badetøj og håndklæde😅

Caféansvar for 6 klasser💇💇‍♂️

Vi vil gerne have lov til at invitere 6. klasserne til at tage et medansvar (sammen med undertegnede), for cafédriften i klubben. Vi lægger op til, at I udover den daglige drift, som salg og kundeservice, vil kunne få medindflydelse på hvordan caféen skal se ud, og hvilke varer vi skal sælge (Dog med udgangspunkt i Gladsaxekommunes kostpolitik). Så kære 6. klasser, har I lyst til at være en del af et caféudvalg og tage et medansvar, så kom forbi Michael og tilkendegiv jeres interesse, så vi sammen kan lave den bedste klubcafé.

Køb af slik efter skoletid🍭

I klubben tilbyder vi både vådt og tørt til ganen, og det er faktisk vores fornemmelse, at langt de fleste børn er tilfredse med udvalget. 

Alligevel ser vi ofte børn, som har været forbi Rema 1000 eller tankstationen for at købe slik.

Vores holdning/regel er, at slik kun indtages i klubben i forbindelse med særlige højtider eller arrangementer, og så er det os, som køber det.

Når vi ser børn med slik, beder vi dem om at lægge det i deres tasker og tage det med hjem.

Så kære forældre, vær opmærksomme på, og ta’ gerne en snak derhjemme om, hvad pengene i jeres børns lommer går til.💰

Computerrummet:💻

Der er gang i den i computerrummet, når der spilles, og kæmpes i bl.a. Fortnite, og nogle gange kan bølgerne gå højt. Vi har dog altid haft, og vil altid have, fokus på både støjniveauet, og at der holdes en god tone. At vise hensyn og udvise respekt for hinanden er et højt prioriteret opmærksomhedspunkt fra de voksnes side. Når det er sagt, så kan der også være en jargon i en gaming-situation, som kan lyde som en mopset Kaptain Haddock for udeforstående, men det er situationsrelateret, og med et glimt i øjet.

Bevidste nedværdigende kommentarer og anden dårlig opførsel, målrettet andre, vil blive mødt af en opfølgende voksensnak, og kan i gentagne og særlige tilfælde ende med en ufrivillig pause fra computerrummet.

Atalier🎨

Husk at torsdage er “symaskinekørekortdag”. Bare hiv fat i Naja🥰 Husk også, at når gaven til mormor eller onkel Bullers fødselsdag skal laves, så findes der ikke et bedre sted at gøre det end i klubbens atalier!

Kaniner🐰

Der afholdes dyremøde på tirsdag, hvor der bl.a. skal tales om foderweekend og kaninejerskab.

Musik🎵

Nu er alle bands på plads og tilhørende øve-tider fyldt op.

Crazy Friday🤪

Gæt og grimmasser på tid👺⏱

Vi ser frem til en dejlig uge og glæder os helt fjollet til at se jer😍

kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 38

Mandag: Franske hotdog

Tirsdag: Wok m. kylling og kokosmælk

Onsdag: Koldskål m. kammerjunker

Torsdag: nuggets m. pomfritter

Fredag: Hønsekødssuppe m. kød og melboller

Hej😎

Velkommen til endnu en dejlig uge i klubben. Vi håber at vejret fortsætter med at give gunstige forhold til paddle-board sejllas. Vi regner helt bestemt med at komme en tur på vandet i dag, så husk badetøj og håndklæde🙏💦

Der begynder så småt at være tilmeldinger nok til, at vi kan få påbegyndt vores klubmesterskab i bordtennis, men vi ser gerne, at endnu flere tilmelder sig, så kom nu lidt frisk😃🏓

Atelier:🎨

Tilbuddet om at erhverve sig et sy- kørekort, er også en mulighed i denne uge, så skynd jer op til Naja. I må gerne løbe i ZIG ZAG🤪

Kaniner:🐰

Fordelingen af nye ejere til kaninerne er også aktuelt i denne uge, desuden skal der ses på “mugehold”, så kig forbi kaninhuset, det er bare så hyggeligt, og kaninerne springer altså skalaen på “Nuttedhedsbarometeret”, hvis sådan et ellers findes😍

Musik:🎶

Stig og Mathias står klar med åbne arme, til at tage i mod de forskellige bands, som har tid i studierne, så der bliver helt sikkert fuld knald på🤘🎸🎵

Computerrummet:💻

Kolja sørger for at der kommer gang i nogle sjove turneringer, og han holder fast i den ugentlige Pokemon tur om fredagen.

“crazy Friday”🤪

Nogle af vores “ældre” medlemmer kan muligvis huske disse skøre fredage, og nu tager vi så småt fat i dem igen. På fredag gennemfører vi “crazy stoledans”. Vil I vide hvad i alverden det dog er, så kig forbi på fredag, det bliver sjovt, det garanterer vi!

Så kære børn, kom forbi klubben, vi glæder os helt fjollet til at se jer allesammen🤪😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 37

Mandag Koldskål m. kammerjunker 

Tirsdag: Fuldkornstoast 

Onsdag: Bagels m. tunsalat

Torsdag: Hot wings m. nudler

Fredag:  Spaghetti Cabonára(I blev jo snydt i sidste uge)

Nyttige links:

K l u b 1 4 4 | Fritids/skoleklub

Gladsaxekortet – Betalingskort

Hej😎

Velkommen til endnu skøn uge i klubben. En uge hvor vejrguderne efter sigende vil tilsmile og overøse os med solskin.🌞

Det giver jo heldigvis optimale muligheder for at sejle på paddleboard på Bagsværd sø igen. Så kom frisk, vi sejler i dag (mandag).

Vi vil desuden tage hul på klubmesterskabet i bordtennis på onsdag i denne uge.🏓 

Denne tilbagevendende og yderst præstigefyldte begivenhed, plejer at trække mange deltagere, og strækker sig over en uges tid. Der kæmpes om en lækker præmie, men ikke mindst titlen som KLUBMESTER 2023,

Tilmelding hos Michael i caféen.

Bålpladsen

Torsdag og fredag tænder vi op i et bål, og laver snobrød. Kom og bag et brød på pind, og få lidt røg i øjnene. Det er altså så hyggeligt💨👀

Musik:🎵

Efter en tiltrængt klat maling i vores ene studie, er der nu gang i begge musikstudier igen, så nu spiller det🤪🎶

Atalier:🎨 

Har du lyst til at mestre en symaskine, så har du nu mulighed for at erhverve dig et sy-kørekort.

Kom forbi atalieret på torsdag og ret henvendelse til Naja.

Computerrummet:💻

Endnu en stor Battle Royal turnering i Fort-Nite bliver skudt i gang i denne uge, og der kommer altså smæk på!

Husk også den ugentlige Pokemon jagt om fredagen.

Kaniner:🐰

Vejret er godt, kaninerne er glade og ikke mindst, super nuttede😍 kom forbi og giv en krammer🤗

Skærmtid i klubben:📱⌚

Klubben vil gerne være et godt og sjovt alternativ til telefon og Ipad skærme. Så derfor har vi en regel, som først tillader spil på ovennævnte skærme  fra kl.15.30.

Der kan være pædagogiske overvejelser som gør, at vi tillader et barn, som måske har haft en svær dag, at sidde lidt i ro med sin Ipad, eller at vi arrangerer et fælles spil, hvor mange deltager på samme tid, altså en fælles social aktivitet.

Vi har desværre flere oplevelser med børn, som kun vil sidde alene med deres skærm, selvom vi inviterer til leg eller anden aktivitet, og kører hjem, hvis vi fastholder reglen om skærmtidspunktet.

Vi kunne godt tænke os, at I forældre bakkede op om denne regel, ved at tale med jeres børn om den derhjemme og måske ikke gør det “alt for nemt” for jeres børn, bare at tage hjem, når de ikke må sidde med deres skærm i klubben.

Vi ved at det er en “varm kartoffel” 🔥🥔 men lad os sammen hjælpe børnene til at få et sjovt og aktivt fritidsliv i klubben.👩‍❤️‍💋‍👩 

PS. (I vores computerrum er spilletiden 45 min pr barn pr dag, det kan dog forekomme, at den tid bliver lidt længere i forbindelse med turneringer)🙏

Her til sidst vil vi gerne have lov at byde vores nye pædagogstuderende Mathilde velkommen. Hun skal være hos os i syv uger, og vil have sin daglige gang i både klub og skole, hvor hun vil være tilknyttet 4 årgang.🌺

Det var ordene for denne gang, og som sædvanligt glæder vi os helt tosset til at se jer allesammen😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 36😋

Mandag: Tomatsuppe m. suppehorn

Tirsdag: Frikadellesandwich med rødkål og agurkesalat

Onsdag. Mini pizza

Torsdag: koldskål m. kammerjunker

Fredag: Spaghetti Cabonára Se mindre

Hej😎

Endnu en dejlig uge står for døren, og vi opfordrer jer alle til at komme forbi klubben og tage en bid af dette lækre overflødighedshorn af muligheder, for

Der skal spilles musik og synges

Der skal kæles med kaniner og mus

Der skal sys og der skal strikkes

Der skal sludres og pjattes

Der skal løbes og hoppes

Der skal spilles og leges

Der skal findes og gemmes

Der skal koges og steges

Der skal smiles og skules

Der skal stås i kø og betales

Der skal spørges og undres

Der skal tænkes hurtigt og forhales

Der skal games og råbes

Der skal serves og returneres 

Der skal læses og håbes

Der skal sendes hjerter og imponeres

Der skal danses og klappes

og en hel del mere

men jeg er løbet tør

Find selv på flere🤪

(Undskyld, bare undskyld🙏)

Men lad os lige slå fast med syv tommer søm, at vi glæder os helt fjollet til at se jer alle sammen, så kom frisk😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 34

Mandag: Pasta m. kødsovs

Tirsdag: Jordbærgrød m. fløde

Onsdag: Nachos med smeltet ost og salsa

Torsdag: Hotwings m. salat

Fredag: Koldskål m. kammerjunker

Nyttige links:

Gladsaxekortet – Betalingskort

Kontakt | K l u b 1 4 4Se mindre

Hej😎

Velkommen tilbage efter en velfortjent sommerferie! Selvom vejret i peroder mest af alt har mindet om noget, vi normalt oplever i efteråret, så håber vi, at I alle har haft nogle skønne uger sammen.😊

Klubben har jo været åben i hele sommerferien, med undtagelse af uge 30, og vi vil gerne have lov at sende en kærlig hilsen til alle de søde børn som kiggede forbi. Det har været virkeligt hyggeligt, så tak for det🙏

I uge 33 giver vi den igen fuld gas! Og vi glæder os til at se klubben blive invaderet af glade og forventningsfulde børn, som bare vil i klub og hygge og morer sig efter skole. Vi slår dørene op til alle de kendte aktivitetsmuligheder, og vi kan nok ikke afholde os fra at lave nogle fjollede/skøre konkurrencer.🤪 

Så igen velkommen, vi glæder os helt tosset til at se jer alle sammen😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰🤗

Kærlig hilsen 

Klub 144🥰

Menu uge 33:

Mandag: Tomatsuppe m. kuvertbrød

Tirsdag: Pastasalat m. kylling og pesto

Onsdag: Kyllingefrikadeller på rugbrød m. rødkål/agurkesalat

Torsdag: Hotdogs m. alt som hører til

Fredag: Forårsruller m. ris og soya

Nyttige links: K l u b 1 4 4 | Fritids/skoleklub

                     Gladsaxekortet – Betalingskort

Hej😎

Det er den sidste uge inden børnene går på sommerferie, og den vil bl.a. være præget af forberedelser til torsdagens sommerfest. På trods af dette, vil det naturligvis være muligt at bruge klubbens faciliteter og tilbud, næsten helt som vanligt.

Allerede fra i dag, og de næste fire dage, vil de forskellige bands som skal optræde, øve på scenen i salen, så de kan være helt klar til på torsdag. De er meget spændte, og glæder sig SÅ meget til at give den gas foran os alle sammen.👍🎻

Husk også, at det stadig er muligt at tilmelde sig sommerfestens store🎂 kagedyst, man melder sig blot til i klubbens café.

Sommerfesten helt kort:🥳

Det på torsdag d.22.6.23 fra 16-20, det kræver IKKE en tilmelding😅

Hver familie medbringer egen mad og drikke, samt et tæppe at sidde på.🍗🍷

Kaniner🐰

Der afholdes dyremøde i denne uge, hvor vi bl.a. skal danne os et overblik over “fodre-weekender” over sommeren, samt få ordnet dyrekasser.🐇📦

Vilde vulkaner🌋

De børn som endnu ikke har prøvet at slå deres telt til turen op, skal indfinde i klubben i denne uge, så de kan få det testet.🎪

Musik🎵

Ja som nævnt i indledningen, vil de forskellige bands øve igennem ugen, så de helt klar til sommerfesten.

Atelier🎨

Der er som sædvanligt fuld gang i de kreative udfoldelser, men Naja vil også lige afholde et oprydningskursus så alle lige lærer hvordan atelieret bruges, og ikke mindst efterlades.😜😅

Computerrum💻

Der er selvfølgelig fuld gang i computerrummet, hvor Kolja styrer løjerne med stort engagament og sublimt overblik.👀

“Pop op Konkurrencer”

Vær forberedt på pludselige konkurrencer, så som:” Hvor mange er der i”, “gæt en kendt” eller “Hvem er hurtigst til” der vil naturligvis være en dagens ret på højkant😜

Det var ordene for denne gang og så glæder vi os bare helt tosset til at se jer alle🤪🤩

Kærlig hilsen 

Klub 144🥰

Menu uge 25:

Mandag: Tomatsuppe m. suppehorn

Tirsdag: Koldskål m. kammerjunker

Onsdag: Nachos m. ost og salsa

Torsdag: Sunlolly is

Fredag: Forårsruller m. soya

Nyttige links:

Gladsaxekortet – Betalingskort

K l u b 1 4 4 | Fritids/skoleklubSe mindre

Hej😎

Uge 24 står for døren og vi glæder os😃

Nedenstående og særdeles tvivlsomme digt er et forsøg på en guide til, hvordan klubben tilgås helt praktisk i hverdagen. Håber at I vil bære over med mig🙏

Skolens klokke ringer ud

det gibber inden i

op på cyklen og afsted

ad rutens cykelsti

Vi kommer til det store kryds

det ved bagsværdvej

Stoppes af det røde lys

det går jo som en leg

Krydset skifter farve nu

og lyser op i grønt

vi ser os for og kører pænt

det faktisk ganske nemt

En støvet grusvej viser hen

til turens destination

et hus så smukt i skovens kant

shh, sig det ikke til nogen

Huset det er vores sted

hvor “alt” kan lade sig gøre

det her vi vores folder slår

KLUB 144

Vel fremme vi i klubben står

og hilser pænt go dav 

husker også at tjekke ind

et ganske rimeligt krav

Vi ned i garderoben går

og hænger tøj på krog

tasken stilles lodret op

på hylden to og to

For orden er vores gode ven

det giver overblik

og ting de findes nemt igen

når der på sagerne er skik

Nu skal vi rigtig hygge os 

i klubben hele dagen

lege spise more os

se DET er bare sagen

Nu nærmer vi os lukketid

og vender næsen hjem

men først vi siger pænt farvel

og tjekker ud igen

Se hvor let det hele er

på ingen måde svært

men driller noget stadig lidt

fat mod du får det lært

Vi glæder os helt fjollet til at se jer alle sammen😍

kærlig hilsen klub 144🥰

Menu uge 24:

Vil tage udgangspunkt i sommerens sol og varme😋

Nyttige links:

Gladsaxekortet – Betalingskort

Kontakt | K l u b 1 4 4

Hej😎

Først vil vi gerne have lov til at sige tak til alle de nye børn, som startede i sidste uge. Det har været en udsøgt fornøjelse at tage i mod jer, se jeres glade smil, og se jer myldre rundt i klubben. I har taget os med storm, og vi glæder os til at tilbringe de næste tre år sammen med jer. Så endnu engang velkommen🙏

Vi tager igen fat i en forkortet uge i klubben, en uge som vil være badet i solskin og lune temperaturer.

Nedenstående bør give et overblik over nogle ugens muligheder i klubben.⬇️ 

Computerrummet:💻

Onsdag er der “Stumble Guys” turnering.

Torsdag er der E-sport og CS go for de ældste børn.

Fredag er der pokemon ekspedition.

Kaniner:🐰

Der vil i denne uge blive åbnet op for en “kanin-venteliste”

På torsdag er der dyremøde for “gamle dyrebørn”, som i øvrigt skal betale i denne uge, hvis de vil forsætte med at have kanin.

Kan man ikke få nok af kaniner i klubben, ja så har vi sørme fire virkelig nuttede kaninunger🐇til salg, altså til privat eje, kom frisk😅

Musik:🎶

Der skal øves til sommerfest og til vilde vulkaner, desuden vil der være opstart for nye tredje klasses bands.

Atelier:🎨

Der afholdes et “krea-møde” på onsdag, hvor hjælperne fra fjerde klasse, præsenteres for de nye klubbørn.

Udeliv:🌳

Vi vil altid forsøge at trække børnene med udenfor, især med det vejr vi har for tiden. Bål, boldspil, fange/gemmelege, stylter osv. kan rigtig meget, men der går rygter om, at det på onsdag vil være en god ide at medbringe skiftetøj, da nogle af de voksne kan finde på at sprøjte med vand💦

Tilmelding til sommerferieugerne:✔️

Tilmelding til de enkelte uger i sommerferien foregår i caféen i klubben, hvor vi har sådan en dejlig gammeldags analogmappe, som giver os et godt overblik. Husk at vi i ferier har en åbningstid fra kl. 09.00-16.00.☀️

(uge 30 holder vi lukket⛔)

Sommerfest🌞

Husk klubbens sommerfest d.22.6, fra kl.16-20, hvor vi slå dørene op til en stor omgang fælleshygge.

Der er ingen tilmelding til arrangementet, så man dukker bare op, og finder en ledig græsplet, folder et tæppe ud, og nyder sin egen medbragte mad i bedste picnic stil. 

Vi tænder op i bålet, og sørger for, at der er rigeligt med snobrødsdej, til dem som bare elsker at bage et primitivt brød på pind, alt imens røgen får øjnene til at svie.👀😭

Nogle af klubbens mange  bands vil, på skift, give den gas fra scenen indenfor i klubben, og sørge for at underholdningen er i top.🎸🎵

Udenfor vil der være et overdådigt kagebord.🍰 Alle herlighederne på dette bord, er en del af “den store kagedyst” hvor alle som har lyst til at bidrage med et mesterværk, skal melde sig til i klubbens café hurtigst muligt.

Der vil til lejligheden være udpeget et meget kompetent dommerpanel, som vil kåre en heldig og dygtig vinder.

Når konkurrencen er slut, vil alle kagerne ende, hvor alle kager bør ende, i vores maver😋

Håber at ovenstående⬆️giver et overblik over ugen, og så glæder vi os bare helt fjollet til at se jer🤪😍

Med kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 23:

Mandag: Lukket⛔

Tirsdag: Pasta m. karrystegt kylling.

Onsdag: Koldskål m. kammerjunker.

Torsdag: Pølser m. brød på grillen.

Fredag: Kyllingefrikadeller m. rødkål og agurkesalat på rugbrød.

Hej😎

Med pinsen i ryggen, tager vi hul på en lidt kort uge 22. Denne uge er jo ikke hvilken som helst uge, men ugen hvor vi tager i mod en masse nye klubbørn.🏃‍♀️🏃

De nuværende tredje klasser, som om ganske kort tid rykker op i fjerde klasse, vil nemlig gøre deres indtog i klubben på torsdag d.1.6.23.

Vi kan ikke understrege nok, hvor meget vi glæder os til, at I kommer myldrende fra skole. Spændte og fuld af forventninger til jeres kommende klubliv. Vi i klubben, vil gøre vores ypperste for at leve op til alle jeres forventninger.

Så tillad os at præsenterer os:

Stig: Klubkoordinator og musikansvarlig.

Mathias: Musikansvarlig/computer.

Kolja: IT/ computeransvarlig.

Naja: Atelier/kreativansvarlig.

Regitze: Kanin/dyreansvarlig.

Christina: Café/køkken

Michael: Café/køkken/salen/ og aula skribent.

Disse ansvarsområder, eller “titler” om I vil, bør give et overblik over de voksnes kerneområder, men forvent også aktiviteter/begivenheder, hvor vi slår os sammen på kryds og tværs, og laver alt fra fjollede “pop op konkurrencer”, sjove turneringer, fejring af højtider, div. lege osv. 

Klubstart:

Mange af jer har jo allerede været på besøg hos os, og har måske allerede gjort jer forestillinger om, hvad I vil kaste jer over når det bliver torsdag. Klubben og dens rammer har jo rigtigt meget at byde på, og for nogle vil det være et stort “tag selv bord” af muligheder, som de vil kaste sig over som glubske løver – det er jo bare fantastisk.

Andre har brug for lidt hjælp/støtte, både hvad angår overgangen fra Sfo til klub, men også til at overskue de forskellige muligheder og tilbud, som i starten kan virke overvældende. Vi vil selvfølgelig stå klar med råd, hjælp og vejledning.

Vores erfaring viser dog os, at langt de fleste børn, relativt hurtigt finder fodfeste, og bliver trygge i deres nye fritidsramme.😅

For jer “nye forældre” er det jo også en ny start, og der kan helt naturligt snige sig en usikkerhed ind i forbindelse med jeres børns opstart og overgang fra Sfo til klub, og der vi jo selvfølgelig stå til rådighed, hvis I har brug for en snak om jeres bekymring eller noget, der undrer jer.

Så velkommen til alle nye børn og forældre🤩

Gladsaxekortet:

Husk at få anskaffet et Gladsaxekort, da det er eneste gyldige betalingsmiddel til klubbens café og dagens ret.

benyt følgende link⬇️

Gladsaxekortet – Betalingskort

Klubbens hjemmeside:

Besøg med fordel vores hjemmeside for informationer om bl.a. lukkedage, ferier etc.

benyt følgende link⬇️

Kontakt | K l u b 1 4 4

Farvel til 6 årgang🖐😥

Det er også en vemodig uge vi tager hul på, vi skal nemlig tage afsked med vores sjette klasser, og det kommer til at gøre nas!😢

Men hvor har det været nogle skønne år vi har haft sammen i klubben. I har været fantastiske, og sammen har vi haft mange glade og sjove stunder. Dem og jer vil vi aldrig glemme🤗

Vi ønsker jer alt mulig held og lykke i fremtiden🙏

Knus fra os i klubben.🥰

Det var ordene for denne uge. De bar præg af både en velkomst og en afsked og knap så meget om de forskellige aktiviteter, som klubben byder på. Det vil I kunne forvente en kort beskrivelse af i fremtidige nyhedsbreve.

Så endnu engang velkommen, vi glæder os helt fjollet til at se jer alle sammen 😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 22:

Mandag: Lukket⛔

Tirsdag: Kartoffel/porresuppe🥣

Onsdag. Pastasalat m. pesto🍝

Torsdag: Tunsalat på rugbrød🐟🥗

Fredag: Biksemad🐄🥔

Klub 144

Hej😎

Velkommen tilbage fra Kristi himmelfartsferien, vi håber at alle I har nydt lidt ekstra dage sammen.🥰

Uge 21 i klubben er helt speciel, da rigtig mange af vores børn skal høste frugterne af deres hårde arbejde i musikstudierne.

Det er nemlig på tirsdag d.23.5.23, at Tivoli slår dørene op for alle landets klubber(Klubbernes dag), og hvor rigtig mange børn skal stå på den helt store scene, overfor et kæmpe publikum og spille og synge det bedste, de har lært!

Det er, og bliver en kæmpe oplevelse, som de kære børn aldrig glemmer, og noget som de vil fortælle deres børn og børnebørn om, når de bliver voksne.

Vi ønsker dem alle held og lykke, på det som bliver en helt fantastisk og episk dag😃

Musik:

Se ovenstående⬆️⬆️⬆️

Gaming:

Der afholdes stor Fortnite turnering på tirsdag.

Torsdag er der CS dag, primært for sjette klasserne.

Fredag bliver en aktiv Pokemon Jagt det helt store trækplaster, kom frisk😍

Atelier:

Der er fuld gang i alle mulige slags kreative udfoldelser, er du nysgerrig? så det er bare at hoppe op på første sal i klubben, der vil Naja og en masse ivrige hjælpepiger fra 4 a, stå klar med gode råd og vejledning. 

Kaniner:

Hvis du kan sige ja til følgende, så er du en ægte kaninven og er mere end velkommen i kaninhuset :

Du elsker duften af hø, halm og lidt kanintis?

Du elsker at pleje, nusse og kramme kaniner?

Du kan li at hjælpe med at muge ud i burene?

Du er ansvarlig og vil dyrene det bedste?

Du syntes at kaniner er det mest nuttede som findes?

Hvis du kan svare ja til alle fem, så er du “top professionel kaninpasser” af første grad!⭐

Mindre kan også gøre det😅 kom frisk forbi og sig hej til vores pelsede venner.🖐🐰

“Crazy fridays”

Eller skøre fredage på dansk, er fredage hvor vi laver en aktivitet med et twist.

Det har tidligere vist sig, at disse skøre og tossede udgaver af kendte lege/aktiviteter skaber undren og en del løftede øjenbryn.

Men mest af alt, fremtvinger de grin og store smil, så forbered jer, hvis det da er muligt!?

Nu på fredag er det “Crazy stoledans”🤪

Det var ordene for denne gang, vi glæder os helt fjollet til at se jer🤪😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu 21:

Mandag: Tomatsuppe med suppehorn

Tirsdag: Bagte kartofler med salat og dressing

Onsdag: Kyllingeburger 

Torsdag: Grove toast

Fredag: Pastaret med kylling og salat