· Uge skriv uge 44

Hej alle🎃

Nedtællingen til klubbens store og gyslige Halloweenfest, er gået ind i sidste fase, og om præcis en uge slår vi dørene op, til det som kun kan betegnes som en af årets helt store højdepunkter.

På fredag, altså d.31.10 fra klokken 14.30-16.45, vil hele klubben vibrerer af fest og uhygge, så er I advaret!

Uden at afsløre alt for meget, så vil festen byde på en god blanding af både fest, konkurrencer og ikke mindst skræmmende uhygge😱

Salen i klubben, vil danne rammen for alle de sjove og underholdende indslag, og her kan alle med garanti være med.

Kælderen derimod er en helt anden historie, de fugtige mørke gange og rum, gemmer på rædsler og plager, som potentielt vil drive selv de aller modigste til vanvid, og rygtet vil vide, at selv på helt almindelige dage, kan man efter klubbens lukketid høre jammer og skrig, fra de fortabte sjæle, som gik under for rædslernes tyranni for mange, mange år siden😰TØR DU GÅ DER NED?

Vi sørger for lidt lækker forplejning, til denne fantastiske dag, men opfordrer alle som kunne have lyst til at bage en uhyggelig kage til fællesbordet, melde sig i klubbens café snarest. Der vil være en flot præmie til den mest kreative og uhyggelige kage🤩

Der vil som traditionen byder det, i hvert fald i klub 144, blive uddelt præmier til de mest fantastiske og kreative udklædninger, vi kårer en 1,2 og 3 plads, vi glæder os til at se alle de forskellige udklædninger der dukker op på dagen.

Vi ved at mange børn skal ud og rasle og holde Halloweenfest derhjemme bagefter, men vi vil blive glade, hvis I tager hensyn til vores sluttidspunkt, så børnene ikke skal gå midt i vores fest, for at nå en anden. Vi slutter som skrevet senest kl. 16.45, så der vil være masser af tid på den anden side, tak for forståelsen🙏

Velkommen i klub skønne børn, vi glæder os helt uhyggeligt til at se jer😱

Kærlig hilsen

Personalet i skoleklubben 144🥰