· Uge skriv 45

Kære forældre

Dette ugeskriv kommer udelukkende til at, omhandle vores holdningsændring til Roblox.

Roblox er i øjeblikket et emne, der ofte bliver diskuteret på vores personalemøder. Vi har i længere tid overvejet, hvordan vi bedst kan håndtere børnenes interesse for dette spil, og efter grundige overvejelser har vi besluttet, at vores fritidsklub vil tilbyde og fokusere på alternative spil, som vi vurderer er mere egnede og gavnlige for vores medlemmer.

Vi ønsker derfor at informere jer om vores nye tilgang til Roblox, da vi er opmærksomme på, at mange børn er interesserede i at spille det. Vores beslutning er drevet af flere overvejelser omkring spillets indhold og de potentielle risici, der er forbundet med det.

En af de væsentligste årsager til vores ændrede holdning er, at Roblox indeholder et bredt udvalg af spil, med et negativt fokus. Nogle af de mest populære spil i Roblox handler om at man kan stjæle fra hinanden eller spillene kan være meget afhængighedsskabende. Her kan vi tilbyde bedre alternativer. Desuden har vi oplevet tilfælde, hvor børn er blevet udsat for online personer, der forsøger at scamme (snyde/stjæle) dem, hvilket kan føre til utryghed og skuffelse for børnene.

Vi ønsker at fremme spil, der understøtter, samarbejde, kreativitet og social interaktion i et trygt miljø.

I stedet for Roblox vil vi fokusere på andre spil, der styrker børnenes sociale færdigheder, samarbejdsevner og kreative udvikling. Vi tror på, at dette bedst kan støtte børnenes trivsel og udvikling, samtidig med at vi sikrer en sikker og positiv spiloplevelse.

Hvis I har spørgsmål eller ønsker yderligere information om vores nye tiltag, er I velkomne til at kontakte os.

Mad menu for Uge 45

Mandag: Bagte kartofler med Tzatziki

Tirsdag:  Toast

Onsdag: Hjemmebagte Boller

Torsdag: Hjemmelavet mini pizza

Fredag: Forårsruller med soja

På gensyn i skoleklubben 144 😊