Kategoriarkiv: Klub144

gme audition i morgen torsdag!!

GME står for Gladsaxe Music Event. Det er her klubberne indbyrdes dyster om hvem der bliver “årets band”.

Da vi kun må have 3 bands med, bliver vi nødt til at afholde denne audition, for at finde ud af, hvem der skal repræsentere Klub 144 til dette års GME. 

Kom og hep på dine venner i morgen!

Nye toiletforhold i en lille stund

I den næste tid vil der være en renovering af alle toiletter i huset. Dette betyder, at alle skal benytte toiletterne ovre i naturklubben. Til dem der ikke ved hvor det er, er det der, hvor Nicklas har sit rollespils-værksted. – Og ellers er man selvfølgelig altid velkommen til at spørge en voksen 🙂

Vi håber på, at det kommer til at gå rigtig hurtigt, så vi alle kan komme på toilettet i vores egen klub igen!

Husk også vores Audition til GME i morgen. De første går på scenen klokken 15.00.

 

Ingen kontakt?!

Mandag den 19. marts er der blevet gravet et kabel over, så vi hverken har telefon eller internet. TDC prøver at have løst problemet onsdag.

Vi håber ikke det giver anledning til for megen ulejlighed!!

Ny medarbejder i atelieret

Hej alle sammen. Jeg er rigtig glad for at jeg har fået lov til at arbejde i Klub 144’s atelier (tidligere kreaværksted). Jeg kommer nogle dage i marts, men starter først rigtig med arbejdet 1. April.

Jeg hedder Sofie og er 40 år. Jeg bor i Bagsværd med min mand og mine to børn på 1 og 10 år. Min ældste søn på 18 år er flyttet hjemmefra.

Jeg er uddannet arkitekt med speciale i Landskabs- og Havekunst. Det vil I nok høre mere om, når jeg laver arkitekturprojekter med jer, men min primære interesse ligger inden for billedkunst. Jeg er selv aktiv kunstner og laver udstillinger og sælger billeder. I kan se noget af mit arbejde på www.allermann.dk

Jeg er vokset op i en kunstnerisk familie, så det har altid været naturligt for mig at udtrykke mig kreativt. Jeg elsker at prøve nye udtryk af og lære nye teknikker. Jeg tror på at alle mennesker har skabende evner. Det handler bare om at lære hvordan, at have mod og at øve sig. Jeg glæder mig rigtig meget til at møde alle jer dejlige børn og at lave en masse sjove ting med jer i atelieret.

Jeg har mødt Naja og vi har allerede en masse fede idéer til hvad vi kan lave med jer. Naja vil få mere tid til syaktiviteterne og jeg vil introducere jer for nogle nye spændende aktiviteter. Vi vil også indrette lidt om i atelieret og sætte i stand, så der bliver rigtig flot med nye møbler og nye farver.

 

talent!!

Husk at klubben på torsdag lukker dørene op til “TALENT” show kl 15. Du kan stadig nå at melde dig til hos Ditte.

Hvis du ikke selv tør, så kom og hep på dine venner.

Vi glæder os!!

GME AUDITION

GME AUDITION – TORSDAG d. 22 Marts fra 15-17

Vi afholder audition for alle de bands der vil spille til årets GME for FK. I år er der desværre rigtig mange bands fra alle kluberne i Gladsaxe der vil spille til GME.

Derfor er vi blevet nødt til at begrænse antallet af bands fra hver klub. Der kan kun deltage 3 bands fra Klub 144 – men det skal ikke afholde alle de mange bands i klubben fra at stille op til Audition og få afprøvet deres musik foran et stort publikum!!
Vi inviterer alle forældre og børn til at bakke op om denne dag hvor der vil være massere af fed musik!!
Afstemningen om de 3 bands der går videre til GME vil foregå blandt alle i salen og musik medarbejderne…
Håber at se rigtig mange supporters til dette arrangement!!

Kære Børn Forældre og Medarbejdere

For over 20 år siden blev klub 144 stiftet, jeg var som souschef med til at grundlægge det fundament som stadig er en del af klubben.

Efter 7 gode år blev jeg uddelegeret til at starte en ny klub, Piraten. Piraten blev en succes klub men efter 16 år kom beslutningen om at klubberne og skolerne i Høje Gladsaxe skulle sammenlægges. Heldigt for mig, blev stillingen i Klub 144 ledig og jeg ”kom hjem”.

Jeg glæder mig meget til at være leder i klub 144 som har engagerede medarbejdere, forældre og glade børn og unge. Sammen kan vi skabe Danmarks Bedste Klub.

Jeg var engang en Pirat men her ved Bagsværd Sø er der stadig masser af vand og sejlbåde så jeg skifter fra at være Pirat til at være Viking.

Det er ikke så ringe endda.’

Jolanta

Skitur til Valåsen.

Så tager vi på skitur til Sverige på søndag d.4/3
Lige nu ser det fint ud med sne deroppe:)
Vi skal også ha fortet med.
Vi mødes alle sammen her i klubben kl.7.00
Husk! Hjelm, madpakker og varme drikke.
På skisportsstedet findes der ligeledes cafeteria som sælger mad og drikke.
Vi satser på at være tilbage i klubben kl.19.30 ca.
Vi glæder os til at se jer alle på søndag.
Ski hilsen Lau, Nichlas og Stig.