Hej😎

Eventyr om barnet som lod sig overtale:

Der var engang et mellemtrins barn, som af uvisse årsager, altid gik direkte hjem efter skole.

Den prioritering forstod barnets klassekammerater ikke en klap af. De kørte nemlig i klub, hvor de sammen legede, pjattede, spiste dejlig mad, udforskede skoven omkring klubben og udefoldede sig både musikalsk og kreativt.

De andre børn spurgte ofte barnet: Hvorfor tager du ikke med hen i klubben?  Hvortil barnet svarede: Jeg har hørt, at det er lidt kedeligt!

De andre børn kiggede måbende og undrende på hinanden, og sagde så i kor, “hvem i alverden har bildt dig det ind?” –

Det kunne barnet ikke komme med et klart svar på, men sagde blot, at det var noget, barnet havde hørt.

Hvor har du hørt det henne, spurgte de andre børn så igen i kor?- Det vidste barnet heller ikke, men svarede: Rundt omkring, men begyndte i samme øjeblik at tvivle på, om man nu også skulle tro på alt man det, man hører.

Hvorfor tager du ikke med os andre i klub i dag, og ser for dig selv, vi lover dig, at det er sjovt. Du kan lave alle mulige sjove ting, og de voksne er virkelig søde og skøre, men også omsorgsfulde og hjælpsomme.

Barnet stod og vippede på tæerne, mens tankerne kørte rundt i hovedet, for det var jo ofte ret kedeligt bare at tage hjem alene, for barnet savnede jo sommetider også at være en del af et fællesskab, og tale og grine med jævnaldrene børn, i et trygt, velfunderet og udviklende pædagogisk-miljø, hvor børns trivsel og velbefindende altid har den højeste prioritet.

Pludselig tændtes en indre glød af mod, og alt gav pludselig mere mening. Barnet strålede, og sagde med glædestårer i øjnene til sine klassekammerater:

Det kan da godt være, at jeg skulle give den der klub en chance, og lave min egen fortælling. Hvad er det værste der kan ske?

Den beslutning var en kæmpe lettelse og noget af det bedste, som var sket for barnet i lang, lang tid.

En pludselig, uforklarlig og intens varme bredte sig nu i hele kroppen, og et kæmpe smil tiltvang sig plads i det før så udtryksløse ansigt.

Alle klassekammeraterne jublede og krammede hinanden, og der blev uddelt ‘High fives’ på kryds og tværs.

De gik nu alle arm i arm, og syngende mod klubben, og barnet smilte fra øre til øre, og følte sig i hvert fald for en stund, som verdens lykkeligste barn.

Tip Tap Tønde

Så kan klubdagen begynde😘

Det var ordene for denne uge, kom frisk i klub, vi glæder os helt eventyrligt til at se jer🤩

Kærlig hilsen

Klub 144

I kan også komme på Aula:)

Kære forældre.

Til jer der har børn gående på privat skoler, ved i godt, at i også har adgang til Aula?

Alle der har børn gående i skoleklubben 144, kan også gå ind og se hvad vi skriver derinde ift., hvad der sker i skoleklubben 144 osv.

Obs! I må også meget gerne sætte et billede ind af jeres barn, da det vil være en stor hjælp for os, da vi så kan se dem på vores log in tavle i skoleklubben. Det er nemlig kun jer der kan gøre dette:)

Ha en god dag:)

Dbh. Stig Skole klubkoordinator.

TIVOLI TUR 2024 NÆRMERE D.7 MAJ

Turen er for 4 og 5 årgang og særligt for dem der skal optræde, eller dem der skal optræde næste år.

Nu varer det ikke længe før, vi tager ind i tivoli og indtager den store scene på plænen i Tivoli.

Husk! Hvis du er meldt til og ikke har betalt for bussen frem og tilbage, skal du huske at gøre det i vores cafe, pris 50 kr. (Vi har bestilt en stor privat bus)

Vi satser på at få 4 grupper med på den store scene på plænen i Tivoli, men vi tager også tilskuere med:)

Forældre er velkommen til at komme ind og se på, hvis man har et barn der skal optræde, eller bare tænker, at det vil man gerne bakke om om:)

NB! Optrædende kommer gratis ind ( Vi betaler) og kan købe Tur pas i hovedindgangen for kr. 125,-. 

Vi kører fra skoleklubben kl.12.00 så man skal lige huske at spørge derhjemme først, da det godt kan gå lidt ud over skoledagen, men det er fordi de forskellige danse grupper og bands skal være der tidligt. Vi satser på at være tilbage kl.17.00 i klubben.

Husk! penge med til turpas, hvis man vil ha det:) samt penge med til en is evt. til mad, ellers husk madpakke samt drikkelse samt det gode humør.

Dbh. Personalet.

Hej😎

Vi vil gerne starte med at sende en stor tak til alle jer, som mødte op til vores forårskoncert i torsdags.

Vi er simpelthen så begejstrede og taknemmelige for den store opbakning I viser os gang på gang, for vi kan se, hvor meget det betyder for børnene! De er glade, spændte og ikke mindst stolte, når de får lov til at optræde foran et publikum, så tak for jer🙏I får lige en smuk, men  imaginær, buket blomster, værsgo💐

Nedenstående bør forhåbentlig give et overblik over den kommende uge, men hvis ikke, så ret lige gluggerne👀 i retning af første punkt herunder⬇️

Ugeplan til udprint:📆

Vi vil fremover, i disse Aulaskriv, vedhæfte en ugeplan til udprint. Den kan med fordel hænges op i klasseværelserne og på køleskabet derhjemme, og kan desuden være et fint udgangspunkt for en snak omkring om det gode, sjove og inkluderende klubliv🥰

Træning til Royal Run:🏃‍♀️👑🏃

Husk løbeskoene i dag, “Geparden fra Holbæk” Aka: Stig Michaelsen, står allerede klar, og spændt som en bue i startblokken, startskuddet lyder kl. 15.00, kom frisk😁

Der er kakao og kiks efter løbeturen.😉

Kaninhuset:🐇

Dyrehygge efter en lang weekend. Desuden skal der muges ud hos de søde kræ🐰

Onsdag vil desuden byde på et særligt hygge-arrangement, for de dyreansvarlige på bålpladesen. Regitze disker op med noget lækkert😛 🤗

Atalier:🎨

Overskriften i denne uge er fortsat Fedtsten, men der er også muligheder for at lave andre ting. Du kan f.eks. sy en pude til farmor eller hvad med at lave et sejt armbånd til fætter Anders?- Ja mulighederne er mange, og der er nærmest ingen begrænsninger. Naja er behjælpelig med både ideer og praktisk hjælp.

Computerrummet:💻

Vi afholder stor Fortnite- turnering kl. 14.30 på onsdag, så indstil sigtekornet, der er en lækker præmie på højkant🎁

Torsdag er der Esport for 6. klasserne (CS2)

Fredag går Kolja på Pokemon-jagt, hvad med lige at hjælpe ham, med at få nakket nogle farverige monstre! – En opladt telefon er en fordel⚡

Fodboldturnering:⚽Ny dato

Vi afholder, som annonceret i sidste uge, en kæmpe fodboldturnering på klubbens fodboldbane. Vi bliver dog af komplet uinteressante årsager nødt til at flytte turneringen til d.26.4, altså to dage senere end først planlagt.

Det er som sagt en turnering med hold bestående af fem spillere, så snak allerede nu med andre børn om de kunne tænke sig at være med. I kan tilmelde jer i klubbens café, kom så piger og drenge, det bliver fantastisk!

Så kære børn, velkommen til en dejlig uge i jeres klub, vi glæder os helt pjattet til at se jer🤩

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

PS: Nyttige links:

Gladsaxekortet – Betalingskort

Ugeplan til print

K l u b 1 4 4 | Fritids/skoleklub

Menu uge 16:

Mandag: Pizza

Tirsdag: Hotdogs (lavet på bål)

Onsdag: Bagte kartofler med salat og dressing

Torsdag: Frikadeller på rugbrød med surt

Fredag: PandekagerSe mindre

Husk forårskoncert på torsdag d.11 april kl.15.30-16.30

Torsdag d. 11.4 afholder vi årets forårskoncert, hvor alle bands fyrer den af fra vores legendariske scene i skoleklubben 144.

Forældre og familiemedlemmer er mere end velkomne🤗 Det foregår i tidsrummet 15.30-16.30.

Vi for også besøg fra Bagsværdskole, de nye børn som starter 1 juni i år.

Showet starter med vores store dansegruppe fra 4 årgang, bagefter kommer der to klasser fra Stengård skole 4a og 4b som synger to sange.

Derefter kommer der nogle af de bands som b.la. skal spille i Tivoli på den store scene på plænen, samt på vilde vulkaner.

Glæd jer det bliver et brag af en koncert.

Der vil være gratis kaffe og te til forældrene.

Ses vi? Dbh. Personalet.

Uge 15

Hej😎

Vi glæder os til endnu en dejlig uge sammen med en masse skønne børn. Vi opfordrer forældre hvis børn ikke benytter klubben regelmæssigt, til at tage en snak derhjemme om ikke det kunne være en god ide, at bruge klubben lidt mere:) Det beriger og udvikler – vi siger det bare😉

Herunder kan I få et glimt af, hvad den kommende uge og den nærmeste fremtid bl.a. byder på.⬇️

Musik:

Der spilles og synges så det halve kunne være nok, men det er det ikke🤪 Så den står på fuld skrue i øvelokalerne med Stig og Mathias.

Mountainbiketur🚵

På torsdag kl.14.30 er det op på jernhesten. Kolja og undertegnede tager alle de børn,  som har lyst, med på en sjov og udfordrende cykeltur – Bagsværd sø rundt, husk hjelm!

Vi forventer at være tilbage i klubben senest kl. 16.30.

Forårskoncert:🎵

Torsdag d. 11.4 afholder vi årets første (mini)forårskoncert, hvor alle bands fyrer den af fra vores legendariske scene i klub 144.

Forældre og familiemedlemmer er mere end velkomne🤗 Det foregår i tidsrummet 15.30-16.30.

Pigehyggeaften for 5 årgang:👧

Den 25.4 fra kl. 17-20 inviterer Naja og Regitze til en formidabel hyggeaften for alle piger fra 5 årgang. Programmet for denne magiske aften er endnu ikke helt færdigt, men I kan forvente en aften med mad, hygge, leg og en hørm af neglelak.

Tilmelding foregår i klubbens café.

Prisen er 50 kroner. Kom så 5. klasses piger, der er masser af pladser🥰

Fodboldturnering:

D.24.4.24 afholder vi en kæmpe og længe efterspurgt ” Five a side”(5 spillere på hvert hold) fodboldturnering, på klubbens fodboldbane.

I kan allerede nu begynde at tilmelde jeres hold. Det gør i ved at henvende jer i caféen. Der er deadline for tilmelding mandag d. 22.4.24.

Flere detaljer følger, som vi nærmer os denne spænende dag😛

Kaninhuset:

Dyremøde på tirsdag kl. 14.30. Der vil desuden blive hygget omkring bålet.

Atalier:

Så er det den tid på året, hvor atalieret skal have en stor overhaling. Der skal ryddes op og smides ud, så hvis du stadig har ting liggende, så er der deadline for afhentning senest 30.4.24.

Der bliver dog holdt åbent, og det vil stadigt være muligt at udfolde sine kreative evner😚

Det var ordene for denne gang, og husk at et klubbarn, er et rigt barn😉

Vi glæder os i øvrigt helt tosset til at se jer😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰 

Menu uge 15

Mandag: Toast

Tirsdag: Tomatsuppe med suppehorn

Onsdag: Kyllingespyd med salat og dressing

Torsdag: Pastasalat

Fredag: Koldskål med kammerjunker

Uge 14

Gæk gæk gæk

påsken er nu væk

over sten og stub

afsted til jeres klub🙏

Hej igen allesammen, vi håber at I har haft en dejlig og batteriopladende ferie, og nu er friske på at vende tilbage i klubben.

Vi er nemlig mere end klar, og står med åbne arme, for at tage imod jer.

Vi går nemlig et super spændende forår i møde, med et hav af tilbud og muligheder for udfordrende og givende samvær,

se bare herunder, hvad som er i vente⬇️

Forårskoncert:🎵

Torsdag d. 11.4 afholder vi årets første (mini)koncert, hvor alle bands fyrer den af fra vores legendariske scene i klub 144.

Forældre og familiemedlemmer er mere end velkomne🤗 Det foregår i tidsrummet 16-16.30.

Pigehyggeaften for 5 årgang:👧

Den 25.4 fra kl. 17-20 inviterer Naja og Regitze til en formidabel hyggeaften for alle piger fra 5 årgang. Programmet for denne magiske aften er endnu ikke helt færdigt, men I kan forvente en aften med mad, hygge, leg og en hørm af neglelak.

Tilmelding foregår i klubbens café.

Prisen er endnu ikke fastlagt, men forvent en pris på 25-50 kroner.

Atelier:🎨

Påskepyntekassen er gemt væk til næste år, og gækkebrevene er formodentlig nu blevet gættet😉 Nu er det fedtsten, som er det nye sort, kom forbi atelieret, og form fantasifulde figurer og motiver i fedtsten. Det er super sjovt og udfordrende.

Computerrummet:💻

Der kommer selvfølgelig fuld smæk på, med diverse turneringer i bl.a. Fortnite.

På fredag lukker vi dog rummet af kl.14.30, og med Kolja i spidsen, tager vi på den vildeste pokemon jagt, kom frisk med opladede telefoner, der skal nakkes nogle Pokemons😅

Kaninhuset:🐰

Efter påskeferien skal kaninerne have ekstra meget opmærksomhed, de har savnet jer meget, og trænger til en kæmpe krammer og noget seriøst nusseri.🥰

Royal Run:👑🏃

Der er nu kun 6 træningsdage tilbage, inden det royale løb i maj, så kridt løbeskoene og se, om I kan følge med Stig, han er blevet lynhurtig!🏃‍♀️

Udeliv:🎋

På onsdag laver Michael dejlig suppe på bål, og (jeg) vil desuden finde snobrødspindene frem fra skuret, og lave en stor portion dej, som skal ristes over den sagte ild🔥

Hockeystavene er også fundet frem, så der skal spilles den turnering som jeg “skylder” Det bliver på torsdag kl. 15.00.

Der er lavet en del hold, men vi kan sagtens være flere!

I Næste uge vil Kolja og Michael, arrangerer en MTB-tur(Mountainbike) rundt om Bagsværd sø, så spænd hjelmen, smør cykelkæden og justér bremserne, det bliver en fed tur. Kom frisk.🚴

Hvis vi kigger lidt længere frem i kalenderen, så nærmer muligheden for at starte Paddleboard-sejllas sig.

Stig, Mathias og Michael vil være de “drivende😜kræfter i denne elskede aktivitet. 

Vi skal nok skrive ud til jer når vi starter op. Vi er som sagt tidligere, underlagt nogle skrappe, men helt rimlige og forståelige regler, i forhold til vind og vejrforhold.🌞

Ja som I kan se, venter der mange spændende dage og uger med masser af tilbud som I kan glæde jer til.

Men husk også, at det er helt legalt og helt på sin plads, at bare komme og hænge ud, få en snak med en voksen over en kop te, eller tage et spil kort eller skak.

Klubben er jeres fristed og åndehul, og vi elsker når I er hos os🥰

Så velkommen i klubben, vi glæder os helt rundt på gulvet til at se jer😍

Kærlig hilsen

Klub 144🥰

Menu uge 14

Mandag: Lukket

Tirsdag: Toast

Onsdag: Grønsagssuppe m. kød/melboller på bål

Torsdag: Dürum med kyllingekebab salat, chili og dressing

Fredag: Pasta m. stegt kylling og pesto

Skoleklubben 144 holder åbent i påsken:)

Kære medlemmer og forældre.

Husk! At vi kun holder åbent mandag og tirsdag fra kl. 9.00-16.00 i påsken. Vi åbner klubben igen tirsdag d.2 April. I skal også huske madpakke, jer der kommer i klub, da køkkenet ikke har normalt åbent i de to dage. Hvis i har dyr i klubben, så husk at aftale med Regitze, hvem der passer dem i Påsken.:) Har du husket at tilmelde dig de to dage på aula, hvis du kommer?

I ønskes alle en rigtig god påske, når i kommer dertil:)

Påske hilsen Personalet.

Hej😎

Vi vil gerne starte med en beklagelse!😥

Vi er nemlig oprigtigt kede af, at vi var nød til at holde klubben lukket  torsdag/fredag grundet den vandskade som ramte os.😌
Den vandlednings-sprængning, som forvandlede hele vores kælder/computerrum til en tro kopi af Bagsværd svømmehal – minus rutchebanen, gav os desværre ikke andre muligheder.
Vi er dog næsten helt oppe og beatet igen, så kom frisk i klub, vi står klar med åbne arme🤗
 
Udeliv:🌳
På onsdag  kl.14.30 afholder vi en kæmpe Hockeyturnering, på vores legendariske udendørsbane. Der skal som udgangspunkt spilles kampe af to gange 5 minutter, alt afhængigt af, hvor mange hold som deltager. Så begynd allerede i dag at snakke med andre, om de kunne være interesseret i at være på hold (vi skal nok hjælpe med at lave hold, hvis nogle har svært ved det).
Finalen spilles over to gange 7 min, og der er naturligvis en lækker præmie på højkant🤩
 
Bingo på torsdag:
Vi prøver lige igen, sidste torsdag satte en kælder-tsunami en brat stopper for arrangementet, så på torsdag er der kæmpe bingo-dag med lækre præmier, fed stemning og brændende kærlighed på menuen, det bliver en fest!🎉
 
Computerrummet:
Selv om computerrummet var hårdt ramt i sidste uge, vil vi igen slå dørene op til rummet, som vil køre på næsten 100%.
E-sport for 6. klasserne på torsdag.
Atalier:
Påskepynt og hækling står øverst på menukortet, så kom forbi og hyg med Naja og en masse andre børn.
 
Kaninhuset:
Dyrehygge og bål på tirsdag, ellers en skøn uge sammen med de nuttede kræ.🐰
 
Royal Run:
Stig løber med alle de løbe interesserede på mandag kl.15.00, kom frisk🏃‍♀️ 
 
Musik:
De mange timers sang og musik i øvelokalet, skal nu vises frem for et publikum. Så kære børn og forældre, skriv datoen d. 11.4.24 bag øret, der afholder vi nemlig en påskekoncert.🐣🎶 
Hold øje med detaljerne her på Aula, og på vores hjemmeside: K l u b 1 4 4 | Fritids/skoleklub
 
Fodbold:
Vores fodboldbane er stadig meget våd efter det meget nedbør, og vi er lidt påpasselige med at løbe rundt på den pt, af hensyn til banens beskaffenhed. Vi vil dog så snart at den er blevet mere tør, igangsætte både kampe og turneringer.⚽
 
Så velkommen i klubben, vi glæder os helt tosset til at se jer😍
 
Kærlig hilsen
Klub 144🥰
 
Menu uge 11:
 
Mandag: Hotdogs🌭
Tirsdag: Toast🍞
Onsdag: Bagte kartofler med salat og dressing🥔
Torsdag: Brændende kærlighed🥓🥔
Fredag: Chili con carne🌶
 

 

Fritids/skoleklub