NYT FRA SPORTEN

Kære børn og forældre.

Det er med gråd i stemmen, at vi fra sporten må meddele en mindre sjov nyhed. Både Alexander og jeg (Ylle) stopper som fuldtidspædagoger. Alex skal i gang med sin uddannelse og har sidste dag på fredag (d. 26/8) og jeg skal tilbage på studiet for at færdiggøre min kandidat.

Vi startede omtrent samtidig. Alexander startede i praktik i klubben i januar 2011, og jeg selv kom til fra Club 222 i februar. For vores begges vedkommende, kan jeg fortælle, at vi har været rigtig glade for vores tid her i klubben, hvor vi har haft fornøjelsen af et godt samarbejde, en meget velfungerende medarbejderstab samt nogle fantastiske børn. Vi har i løbet af vores tid her formået at sætte stor fokus på sport og motion, hvilket den senere tid havde været skidt kørende pga. manglende sportspersonale. Vi håber, at vi har været med til at sparke en ny sportskultur i gang og at den kommende sportsmedarbejder kan videreføre arbejdet og samtidig skabe et godt forhold til klubbens børn.

… men men men.. helt færdige er vi ikke! Alexander fortsætter som tilkaldevikar, og vil være tilstede når der er brug for ham. Jeg selv fortsætter også som vikar med nogle faste timer om ugen. Vi vil , som sagt, ikke være omkring børnene på samme måde som før – desværre, men vi er stadig tilknyttet klubben.

Omkring det kommende GM arrangement i fodbold, er Alexander, Lau og jeg de ansvarlige og sørger for, at børnene får en god sportslig oplevelse og hjembringer klubben nogle flere pokaler 🙂 …

Mvh. Ylle/Patrick