Information til deltagere/forældre om Norgestur

Den 4-6 December går turen til musikfestival i byen Ski i Norge. Vi er samlet blevet 40 personer der tager med i bussen!

5 bands fra klub 144 har fået spilletid på festivalens store scener, og et par bands er klar til at træde til hvis der på festival scenen kommer afbud fra andre klubber. Her er lidt praktisk information:

Afgang fra Klub 144 Fredag den 4 december kl 10.00 – hjemkomst søndag den 6 december omkring kl. 16.00

Vi sejler med færge fra Helsingør til Helsingborg, så vi SKAL køre kl 10.00 fra Klubben….

Ankommer omkring kl. 19.00 til Ski, hvor vi er indkvarteret på Kråkstad Samfunshus. Oplysninger og tlf nr kan findes på www.kjellernrock.no – Lau medbringer arbejds tlf. +45 40 24 51 36 , hvor der kan til ringes i særlige tilfælde. Vi medbringer desuden fra klubbens side en liste med samtlige hjemme/ og deltagernes mobil tlf.

Vi regner selvfølgelig med at få en super hyggelig og musikfyldt weekend – og understreger at det er en alkohol fri tur!!

Husk at spise et godt måltid morgenmad – og liggeunderlag, sovepose, madpakke samt drikkelse til turen derover, samt lommepenge – husk at det er norske penge der skal bruges også! Lørdag formiddag regner vi med at kunne nå en shopping tur i Oslo…