OBS!

  • Bagsværd Sø er ikke sikker endnu, så man må ikke gå derud!! Først når der står et skilt med “isen er sikker”.
  • Alt det tøj og der er meget!! som I har glemt tager vi frem til børnemødet: soveposer, håndklæder, sko, vanter, jakker, bluser, trøjer, klippekort, nøgler, mobiltelefoner osv…. Der må være nogen som savner noget af det.

Hvis det ikke er hentet inden onsdag den 19. januar, afleverer vi det til en velgørende organistation, så får nogen glæde af det.

Hilsen Tórhild

Glædelig Jul & Godt Nytår !!

Så fik vi endelig indviet vores nye store kanin-hus. Der var næsten 80 børn til indvielsen med varm kakao og pølser med brød. Et meget stort hit er den udendørs “kravlegård” med hø, hvor mange af jer allerede har benyttet den sammen med kaninerne. Og det indendørs puslerum vil blive klargjort i starten af januar, men er også et dejligt stort rum til at børste kaniner, klippe kløer , holde dyremøde osv.
Alt i alt et super godt nyt sted for kaninerne og deres ejere.

Vi har lavet en aftale med Det danske landbrugs videnskabelige fakultet ( Landbo Højskolen) om at de tilser kaniner og får mindst hver 3. måned, og da de var på besøg her i december, fik vi megen ros for både bure og omgivelser.

Da der har været en del at se til her i december måned, vil ventelister med børn der er skrevet på til en kanin, først blive aktiveret som det første i 2010, og ligeledes med dyremøderne.

Det kommer til at blive sådan at der skal være 2 børn om hver kanin. Således kan i aftale hvem der fodrer og hygge på de dage i kan. Prisen vil være 25,- pr. måned og betales 2 gange halv-årligt. Januar og Juli.

Kaninerne skal fodres og plejes hver dag, og det er børnenes eget ansvar at sørge for at dette sker. Ved sygdom og fx. arrangementer på skolen kan vi i klubben sørge for din kanin, men besked skal gives telefonisk til klubben senest dagen før af hensyn til planlægning med personalet.

Alternativt vil ejerskabet blive frataget børnene der IKKE passer deres kaniner, så andre der gerne vil, får muligheden.

Vi glæder os meget til det *ny* udendørsliv i 2010.

Kim, udelivs-medarbejder.

bands i julen

Hej alle band medlemmer

I løbet af denne uge holder vi juleafslutning i alle de forskellige bands….der er altså ikke band øvning i næste uge!!

Men vi mødes lige efter ferien slutter i det nye år, og går igang igen så vi kan være rigtig gode til Nytårs koncerten…:-)

“Superbror”

(læs om filmen http://www.gladsaxebio.dk/ )

Vi går fra klubben kl 12.30 og er tilbage ved 15.oo tiden. Det koster 60 kr at deltage. Tilmelding i Café 144, der er plads til 15 børn.

Frokost i klubben ca. kl 12.00. Husk madpakke.

I øvrigt har klubben åbent 21. 22. og 23. december fra kl 9.oo – 22.oo. Der er lukket mellem jul og nytår.

De bedste hilsener med ønsker om god jul og godt nytår ♥

Stig og Tórhild

Julebingo

Så er det tid til julebingo onsdag den 9.dec fra kl.14.30 med spændende præmier. Der vil være varm kakao,  julekager og  julestemning.  Alle børn og forældre er mere end velkomne.

bingo_logo

Vi ses til den sjoveste dag på året med fantastisk underholdning  af selveste

Stig og Kolja 🙂

Julefrokost for UK

Mandag den 14.dec  kl. 19.00 er der  julemiddag i klub 144 for uk. Madholdet  møder ind 16.30 for at handle ind og forberede middagen. Betaling skal ske senest den 7.dec til Stig eller Kolja. julefrokost

MVH

Nisserne!

Jule-pigeture til Lyngby Storcenter i december

Så står den på pige-julehygge med Tórhild.

Traditionen tro tilbyder Klub 144 juleshoppingtur i Lyngby Storcenter for alle pigerne i 4. og 5. klasse fordelt på to ture.

Pigetur til Lyngbystorcenter (kun for 4. klasse)

Torsdag d. 10. december 2009 kl. 13:15-15:30

Pigetur til Lyngbystorcenter (kun for 5. klasse)

Tirsdag d. 8. december 2009 kl. 13:15-15:30

Vi cykler sammen fra klubben. Husk lommepenge og godt humør.

Tilmelding hos Simon eller Tórhild i Café 144

Hilsen Tórhild

Præmie- og diplomoverrækkelse

Til det store månedtlige børnemøde idag, onsdag d. 2. december 2009, blev der uddelt forskellige præmier og diplomer.

De heldige der modtog ethjulet cykeldiplomer

IMG_6656

Fra venstre: Sara, Emilie, Amanda, Snezana, Caroline, Mathilde, William

Den heldige regatta-vinder

IMG_6659

Oskar

Den heldige vinder af SMS-lodtrækningen
Præmie: 2 stk. biograf-billetter til Gladsaxe Bio

IMG_6660

Camilla

Information til deltagere/forældre om Norgestur

Den 4-6 December går turen til musikfestival i byen Ski i Norge. Vi er samlet blevet 40 personer der tager med i bussen!

5 bands fra klub 144 har fået spilletid på festivalens store scener, og et par bands er klar til at træde til hvis der på festival scenen kommer afbud fra andre klubber. Her er lidt praktisk information:

Afgang fra Klub 144 Fredag den 4 december kl 10.00 – hjemkomst søndag den 6 december omkring kl. 16.00

Vi sejler med færge fra Helsingør til Helsingborg, så vi SKAL køre kl 10.00 fra Klubben….

Ankommer omkring kl. 19.00 til Ski, hvor vi er indkvarteret på Kråkstad Samfunshus. Oplysninger og tlf nr kan findes på www.kjellernrock.no – Lau medbringer arbejds tlf. +45 40 24 51 36 , hvor der kan til ringes i særlige tilfælde. Vi medbringer desuden fra klubbens side en liste med samtlige hjemme/ og deltagernes mobil tlf.

Vi regner selvfølgelig med at få en super hyggelig og musikfyldt weekend – og understreger at det er en alkohol fri tur!!

Husk at spise et godt måltid morgenmad – og liggeunderlag, sovepose, madpakke samt drikkelse til turen derover, samt lommepenge – husk at det er norske penge der skal bruges også! Lørdag formiddag regner vi med at kunne nå en shopping tur i Oslo…

Fritids/skoleklub