Mulighed for test i sommerferien

Der vil i sommerferien være mulighed for at blive testet som en del af klubtilbuddet for de børn der er over 12 år.  

Da tidligere samtykker udløber d. 1. juli skal der indhentes nye samtykker for børn op til og med 14 år.  

I sommerferien skal alle samtykkeerklæringerne afleveres fysisk og personalet i klubben vil så opbevare erklæringerne samlet. For at undgå at der er lister med børnenes cpr. numre skal børnene selv medbringe deres sundhedskort når de skal op og testes. Derudover skal de også bære mundbind i testfaciliteterne.  

Der er vedhæftet et brev fra forvaltningen der forklarer nærmere.  

Personalet går med børnene ned til test.  

Der er vedhæftet en samtykkeerklæring der giver samtykke til at børnene bliver testet. Denne skal afleveres til personalet som så vil opbevare dem samlet. Man kan ikke blive testet før der foreligger en samtykkeerklæring.  

Hvis man ikke har mulighed for at printe, er det muligt at få udleveret samtykkeerklæringen i klubben.  

Børn i klubben har mulighed for at blive testet tirsdag og fredag i sommerferieugerne, på nær i uge 30 hvor der er lukket.  

Her foregår Testningen: 

Børnehuset Blomsterhaven 

Krakasvej 3  

2800 Kgs. Lyngby 

(tirsdag og fredag fra kl. 8.30-14) 

Med ønske om en god sommer! 

Stig Michaelsen – skoleklub koordinator og Lars Nadybal – faglig leder