Hej😎

Så tager vi hul på en ny uge i klubben. En uge som både vil byde på de genkendelige værksteder, som så mange holder af.

Vi vil også være opmærksomme på at præsentere aktiviteter, som vil tilgodese dem som ikke kan se sig selv i de traditionelle værksteder, men som har brug for andre typer af udfordringer og muligheder.⬇️

Aktiviteter i uge 12

Mandag: Løbehjul/skater konkurrence i “hullet” (Indledende) (husk eget løbehjul/skateboard)🛹

Tirsdag:  Løbehjul/skater konkurrence i “hullet” (Finale) (husk eget løbehjul/skateboard)🛴

Onsdag: Snobrødsbagning på bålet🔥

Torsdag: “Crazy stoledans konkurrence”🤪💃

Fredag: Fang fanen (i skoven) 🌳

Vores køkken er kaput!⛔

Rørene under gulvet i vores køkken er meget gamle, og de snor og bøjer sig som rutsjebanen i Tivoli. Det forhindrer en normal gennemstrømning af vand og luft, med det resultat at vores vaske stopper til, og at vandet fra opvaskemaskinen ikke kan løbe væk. 

Dette betyder, at vi pt ikke kan drive vores køkken efter reglerne, og kan i skrivende stund ikke give en dato for hvornår dette bliver udbedret, da det er ude af vores hænder.

Vi vil dog forsøge at holde sulten fra døren, med knækbrød, snobrød, toast, en pølse på grillen o.l. altså retter som ikke kræver den store opvask.🧼

Atelier:🎨

Her påbegyndes forberedelserne til næste højtid, nemlig påsken.

så kom og lav gækkebreve, hvem ved, det kan meget vel udløse chokoladeæg fra kære familiemedlemmer, GÆK,GÆK,GÆK🐥

Onsdag arbejdes der med “Tie-Dye” kom og lav en flot t shirt.👚

Kaninhuset🐰

Her står den på den helt store forårsrengøring, og der skal pyntes op til påske, det bliver så hyggeligt.🐣

Musik🎵

Her øves der videre blandt de forskellige bands, som skal spille på plænen i Tivoli og på Vilde vulkaner.🌋 

Gamerrummet💻

Onsdag er der kæmpe Fortnite-turnering for alle.

Torsdag er der CS-GO turnering for 6 klasserne.

Det bliver ganske enkelt en helt fortræffelig uge og vi glæder os helt vildt til at se jer😍

Kærlig hilsen

klub 144🥰

menu uge 12

Mandag: Tomatsuppe

Tirsdag: Toast

Onsdag: Snobrød

Torsdag. koldskål

Fredag: Fransk hotdog